Bænkebider er krebsdyr
ligesom rejer, krabber, og tanglopper. Som
det eneste af krebsdyrene har bænkebiderne forladt det våde element til fordel
for det tørre.
Bænkebiderne er meget vigtige for
nedbrydningen af de døde plantedele i skovbunden. De tilhører den gruppe af
dyr, man kalder nedbryderne. Alle de blade der falder af hvert efterår bliver
spist og findelt, så de næringsstoffer som bladene indeholder, kan blive
frigjort igen - og brugt af træer og andre planter, når de skal vokse.
Bænkebiderens krop: De fleste bænkebidere er grå. De
har et fladt ovalt skjold, der består af mange led. De går på 7 par ben, og
mærker verden med 2 lange antenner. Med den lille flade krop, kan bænkebideren
skubbe sig ind under grene og sten - og finde små fugtige steder.
Arter: Der findes 27 forskellige arter af bænkebidere i Danmark.De
to almindeligste i Danmark er: Gråsvin (stor og grå) og Skrukketrold
(den er også grå, men lysere grå i siderne). Der findes en art mere, men den er
ikke så hyppigt. Det er Kuglebænkebideren. Når den bliver banke ruller den sig
sammen til en perfekt kugle.
Fjender: Edderkopper spiser bænkebidere. Det gør pindsvin og ugler
også. De fleste bænkebidere kan kun forsvare sig ved at ligge stille. Nogle
arter kan også udskille et sekret, der smager grimt. Og kuglebænkebideren kan
rulle sig sammen, så den er svær at komme til.
Føde: Bænkebidere spiser halvt nedbrudte
blade, grene, træstubbe og træstykker. De kan også godt lide alger og svampe og
gammel frugt.
Rede - /skulemuligheder og klima: Bænkebidere er meget afhængige af vand og har brug for en høj luftfugtighed. Det har de, fordi deres
hud ikke er helt vandtæt, og fordi de stadig ånder ved hjælp af en slags gæller. Derfor finder man også altid
bænkebidere på fugtige og skyggefulde steder. F.eks. under en gren, som ligger
ned mod den bare jord - underbarken på et dødt træ eller lignende.
Dag – eller nataktive?: Bænkebidere rumsterer
om natten rundt og finder føde. Det gør de på grund af, at de har gæller og
fordi de har brug for en høj luftfugtighed. Derfor er bænkebidere meget lyssky. De tørrer hurtigt ud,
hvis de anbringes i solen, for de fordamper vand både gennem hud og gælle.
Formering: Bænkebidere
parer sig i april og maj måneden. Når bænkebider-hunnen er 2 år, kan den få unger. Efter
parringen lægger hun æg i en lille rugepose, hun har på maven. Hvis du vender
en bænkebider om på ryggen og kigger den under bugen, kan du tydeligt se
rugeposen - hvis du har fat i en hun. Rugeposen er fyldt af væske fra hunnen.
Derfor svømmer æggene rundt i et lille hav. Når de små unger kommer ud af
æggene, bliver de i rugeposen de første dage. Så kravler de ud. De ligner deres
forældre fuldstændig – de er bare meget mindre.
Hele udviklingsperioden varer
kun 35-45 dage. Bænkebiderne udklækker normalt to kuld unger om året, og da de kan blive
flere år gamle, yngler de altså adskillige gange i deres liv.
Bænkebider-bo: Man
kan bruge et stort syltetøjsglas eller lignende, hvor man i låget laver nogle
så huller, så bænkebiderne på luft, men ikke kan komme ud. I glasset kommer man
jord, mos, visnede blade, og halvrådnede grene. Bænkebider-boen skal holdes
fugtigt, så giv et sprut med en sprøjteflaske ind i mellem.
Litteratur:
Hej Tina! Spændende dyrehold, jeg kan se at bl.a. Bente arbejde med samme dyr, så måske i kan udveksle lidt der. Mvh Ib
SvarSletHej Tina! Spændende dyrehold, jeg kan se at bl.a. Bente arbejde med samme dyr, så måske i kan udveksle lidt der. Mvh Ib
SvarSlet