Mit natursyn og refleksioner over dyrholdsopgaven

Jeg syntes natur er grønt, frisk luft, vind, sol, regn, dyr og planter. Man mener, at natur er noget der ikke er menneske skabt, men det er meget svært nu til dages. Da vi, mennesker, bygger hist og her og fælder skove osv. Ødelægger vi naturen. Det er fastlagt med love, i Tyskland, at hvis man tager så og så meget natur til bygning eller lignende, skal der investeres i så og så meget natur. Hermed vil jeg sige, at menneskerne prøver på at skabe ny natur, for at vi i fremtiden stadigvæk hat natur. Jeg er opvokset på landet i et hus med stor have, min far har haft får, køer og nu har han heste, shetlandsponyer. Så jeg mener, at jeg har et godt indtryk af hvad natur er/burde være.

Dette er natur for mig:

Refleksioner over dyrholdsopgaven

Det har været en interessant idé af jer(lærer Ida og Ib), at vi skulle lave en dyrholdsopgave. Men i sammenhæng med blokken syntes jeg ikke at det var godt. Jeg kan godt se det positive i at vi skriver blokken, men det er tidskrævende.

MEN, jeg fik da meget viden omkring bænkebideren. Jeg havde allerede lidt forviden, da vi i min praktik 2 havde et lille forløb med bænkebider. (Praktikken var i Vuggestuen Fjordløkken i Aabenraa) Under dyrholdsopgaven fik jeg viden om, de to mest almindelige bænkebider arter i Danmark er Gråsvinet og Skrukketrolden, men at der findes 27 arter i Danmark. Bænkebider er krebsdyr der kom fra vandet og blev til landdyr, men stadigvæk har brug for fugtig tæring.

Et bænkebider dyrhold giver anledning til nogle etiske spørgsmål.

F.eks. kommer jeg til at overveje om de har nok plads i det syltetøjsglas jeg holder dem.

Passer vi, mennesker, godt nok på skoven og dens bitte små dyr?

Burde vi gøre mere for at naturen bliver som den er? (De arealer der endnu ikke er berørt af mennesker)    

Jeg har ikke rigtigt haft gode oplevelser med mit dyrhold. Bænkebider er rimligt kedelig. De sidder flere dage på samme sted. Man kan godt se at de lever, deres antenner bevæger sig. Jeg kunne aldrig finde alle bænkebider. Jeg har fanget syv, men har set højst tre. Så jeg håber de bliver glad for at de i morgen (tirsdag d. 22.09.15) må komme ud i naturen igen. 

 

Pædagogens rolle i forhold til dyrholds forløbet

Det er pædagogens/stuens personale der er ansvarlig for dyrene. Stuens personale skal overvejer hvor de køber dyrene/fanger dyrene, og hvad der sker med dem efter forløbet. Stuens personale er ansvarligt for at dyrene bliver passet. Børnene hjælper, men det er ikke dem der skal huske at passe dyrene.
I forhold til mit bænkebider dyrhold forløb skal stuens personale overveje hvor de fanger dyrene, og hvor de bliver ladt fri igen. Det er bedst med det sted de blev fanget. Det er de voksne der er ansvarlig, og skal passe dyrene. Stuens personale må gerne have en forventning om, at børnene er interesseret i bænkebiderne og de voksne skal prøve på at gøre dyrene interessante for børnene. 

Pædagogens rolle i forhold til dyrholds forløbet

Det er pædagogens/stuens personale der er ansvarlig for dyrene. Stuens personale skal overvejer hvor de køber dyrene/fanger dyrene, og hvad der sker med dem efter forløbet. Stuens personale er ansvarligt for at dyrene bliver passet. Børnene hjælper, men det er ikke dem der skal huske at passe dyrene.
I forhold til mit bænkebider dyrhold forløb skal stuens personale overveje hvor de fanger dyrene, og hvor de bliver ladt fri igen. Det er bedst med det sted de blev fanget. Det er de voksne der er ansvarlig, og skal passe dyrene. Stuens personale må gerne have en forventning om, at børnene er interesseret i bænkebiderne og de voksne skal prøve på at gøre dyrene interessante for børnene.  

Et pædagogisk forløb omkring en bænkebider dyrhold i dagtilbuddet

Et SMTTE – model til planlægningen at forløbet

Sammenhæng: Hvad er vilkårene?

Dette forløb er egnet til en børnegruppe. Det er udarbejdet med baggrund i børns undring omkring bænkebider. Forløbet vil vare 2 uger for at gå i dybden. Det kan gerne gentages på et senere tidspunkt på året, for at se hvad børnene kan huske og for at sammenligne. Man kan også afprøve forløbet på en af institutionens andre stue og evaluere på et personale møde på forskelle og ligheder på stuernes børn og forløbets fremskrid.

Mål: Hvad vil vi opnå?

Målet med forløbet kan være at børnene skal få bedre kendskab til bænkebiderne, hvad de spiser, hvor de lever, hvordan se ser ud, hvor gammel de bliver osv. Man kan tilføje mere.

Børnene skal få kendskab til skoven, og dens økosystem. Man kan introducere børnene til deres økologiske fodspor og hvordan de kan reducere den.

Tegn: Hvordan kan vi se(høre) at vi er på vej mod målet?

Vi kan se at forløbet har beskæftiget børnene hvis de f.eks. på efterfulgte skovturer gå med et åbent øje og er mindre banke for skovens dyr. (At de ikke syntes alt er ulækkert).
 Et andet tegn kan være at børnene snakker i fælleslab omkring bænkebiderne og hvordan de har fortalt deres familier omkring skoven og dens økosystem. At børnene fortæller til deres forælde hvad et økologiske fodspor er og hvordan familien kan reducere deres.

Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at når målet?

Forløbet strækker sig over to uger med 3 aktivitets dage i hver uge. Så dag 1-3 er i uge et og dag 4-6 er i uge to. Løbende kigges med børnene på bænkebidernes terrarie.

Start på forløbet: 

Dag 1

-          Første dag starter med en morgensamling i børnegruppen der deltager i forløbet.Her bliver børnene introduceret til forløbet og spurgt hvad de ved omkring bænkebideren. Så læses bogen ”Bænkebider” af Stephanie St. Pierre (2002).  Herefter starter man med skovturen hvor bænkebiderne fanges. Det vil være en god idé at spise madpakker i skoven, så børnene ikke bliver underbrudt i deres flow oplevelse i skoven.
Tag et stort syltetøjsglas med huller i låget med hvor i midlertidig kan holde bænkebiderne.
I skoven samles bark, sten, visnede blade, mos, pinde og græs for bænkebidernes terrarie i institutionen.

Dag 2

-          Starter igen med en morgensamling. Her bliver der spurgt in til dag 1 morgensamling. Hvad kan børnene huske fra bogen? Spørg også indtil børnenes oplevelse af skovturen. Hvad syntes de var godt og hvad syntes de var skidt?

Efter morgensamlingen indrettes bænkebidernes terrarie. Her udvælges nogle børn til at hjælpe. Resten af stuens børn introduceres til bænkebider – gemmelegen.

Bænkebider – gemmelegen:

En gemmeleg med samme regler som almindelig gemmeleg, dog lidt på en anden måde. Der udvælges et barn som er bænkebider. Det er det barn, der skal lede efter de andre børn. De andre børn er døde dyr og planter som bænkebideren nedbryder/i legen fanger. Når bænkebideren/barnet der leder efter de andre børn har fundet det sidste barn udvælges et nyt barn til at være bænkebider.

Pædagogen skal har overvejet hvor det er bedst at have terrariet står bade i forhold til bænkebidernes behov og i forhold til børnene, så de godt kan se bænkebiderne. Terrariet skal indrettes lidt på samme måde som det sted man har fanges bænkebiderne. Der skal være en bund med muld og blade, et areal med mos og et med bark og grene/pinde. Det er en god idé at klistre sort/brunt pap på bagsiden af terrariet, så det bliver lidt mere mørkt.
Pædagogerne skal organisere en forstøver til at holde terrariet fugtigt. Det skal gøres flere gange i ugen.

Dag 3

-          Der holdes nogle dage pause mellem dag 2 og 3. I mellemtiden har børnene tid til at undersøge/kigge på terrariet og iagttage bænkebiderne.

På dag 3 holdes igen morgensamling. Her læses igen bænkebider bogen. Det skal blive til et forløb i forløbet. Bogen bruges til et dialogisk læsnings forløb. I dag introduceres børnene til skoven og dens økosystem. Via en skovtur. Her lærer børnene om de dyr og planter der lever i skoven gennem leg. F.eks. giv børnene opgaven ”find 4 forskellige blade” derefter snakkes om bladene og til hvilket træ de hører. I kan også lave jeres egen memory spil med dyr og hvad de spiser, eller med dyr og hvor de bor, med planter og hvornår de blomster eller lignende.

Dag 4

-          Morgensamling. Dialogisk læsning med bænkebiderbogen.

Her efter memory spil som stuens personale har lavet. Gerne flere spild, så stuens børn kan deles i mindre grupper. Her efter snakkes omkring dyrene. Gerne lån bøger omkring skoven og dens dyr på biblioteket så børnene kan læse i dem.

Dag 5

-          Morgensamling. Læs bænkebider bogen (dialogisk læsning) Efter morgensamlingen kan i gå ud på legepladsen og undersøge hvor i kan finde bænkebider. Gemmer der sig nogle ved skuret eller under træstamme? Snak med børnene hvorfor der også er bænkebider på institutionens legeplads. Hvis i har en kælder kan i gå ned i kælderen og undersøge om der er bænkebider. (Hvis kælderen er fugtigt og mørkt er der stor sandsynlighed for at der bor bænkebidere.)

Dag 6

-          Sidste dag, forløbet afsluttes.

I dag kigger i for sidste gang på bænkebidernes terrarie.
Morgensamling. Spørg børnene hvad de syntes der var godt og hvad der har været skidt under forløbet. Spørg den efter forslag til forløbet. Afslut med en dokumentarfilm omkring bænkebiderne.

Nu skal i samle bænkebidere ind i syltetøjsglasset fra starten og bringe dem ud i skoven igen. Det er en god idé at gøre det med en afsluttende skovtur med stuens børn. Hvor de kan sige farvel til bænkebiderne. Stuens personale kan her fortælle til børnene, at i vender tilbage til skoven og skal se om der er bænkebider på det sted i har slippet dem løs.

Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke?

Stuens personale evaluerer løbende efter de seks dage og afsluttende på stuemøde. Gerne sammenlign jeres evaluering med den anden stue der også gennemfører bænkebider forløbet. 

Pædagogiske overvejelser i forhold til min specialisering dagtilbudspædagogik.

Mit dyrhold, er som beskrevet bænkebidere, den er mest velegnet til børnegrupper, både børnehave børn og skole børn, men minde til mennesker med psykiske lidelser, dog til mennesker med fysiske lidelser.

Det mener jeg, da det er svært at få øje på bænkebiderne i mit glas. Det frustrerer mig lidt, da jeg egentlig ville have et dyrhold er der spænende og lidt mere krævende. Mit dyrhold sidder under deres træbark og mosklatter og man skal virkelig vende og dreje glasset for at få øje på en. Jeg har aldrig set mere end to på samme tidspunkt.

Måske er et bænkebider dyrhold velegnet til en daginstitution da anskaffelsen og vedligeholdelsen er enkelt og billigt. Man kan lave små eksperimenter med dem. F.eks. skal buret være fugtigt og mørkt eller tørt og lyst? Hvad vil de helst spise, skrald eller rådnet frugt og grønt osv.

Da et bænkebider dyrhold ikke er særlig spænende at kigge på, skal pædagogerne gøre sig overvejelser, hvad de vil opnår med dyrholdet, hvad børnene skal lære og i hvor langt tid forløbet skal være.

I forhold til læring kan man lære børnene nogle ord/begreber af naturen/skoven. Man kan med hjælp af bænkebideren lære børnene noget omkring nedbrydning og hvilken rolle bænkebideren har. At der også findes andre dyr der hjælper bænkebideren med at nedbryde i skoven. (Regnorm, tusindben og sneglen, bakterier og svampe) Hvordan skovens økosystem fungerer og hvad mennesket kan/skal gøre for at vedligeholde skovens økosystem, så er om 100 år stædig findes skove og de dyr der lever i skoven.

Litteratur:

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/nedbrydning

Tur til Vadehavscentret i Vester Vedsted

I fredags (11.09.15) har vi over middag været i Vadehavscentret i Vester Vedsted.

Naturvejlederen Klaus introducerede os til stedet/vadehavscentret og deres planer for fremtiden. De har igangsat stort byggeri. Så gik turen til vadehavet. Vi havde desværre ikke lavvand, så turen blev ikke til det den skulle, men stadigvæk rigtig sjovt og lærerigt.

Naturvejlederen Klaus opgave under turen med os, var at vise os hvad Vadehavscentret laver med børnegrupper. Dette gjorde han med hjælp af os. Han gjorde de samme aktiviteter/opgaver, som med børnegrupper.

Han starter med at inddele børnegruppen i mindre grupper. Og så laver han en masse konkurrencer, så alle børn rører sig og deltager. Under disse konkurrencer lærer børnene rigtig meget omkring de dyr og planter der findes i vadehavet igennem sansning og leg. Børnene glemmer hurtigt at de syntes, at det er ulækkert, at røre ved tang eller krabber, da de er under en konkurrence, så det har Vadehavscentret løst på en rigtig smart måde.

Man kommer hjem med mere hviden omkring vadehavets dyre- og planteverden og er rigtig trat, da man hele dagen har været aktive og lærte meget.

Vi startede med at skulle finde 3 forskellige fjer på 1 min. Næsten alle fjer var fjer af måger.

 

Så gik vi videre mod havet og så kom næste konkurrence. Vi skulle finde den plante der var mest røde. Grupperne fandt stort set alle den samme plante. Den har den røde farve, da den ikke kan lige at står i saltvand, men det bliver den nød til da den har bosat sig i vadehavet. Pga. at den ikke kan omsætte saltvandet så godt farver planten sig rød, det gør den også når det bliver efterår og den rådner.

 

Turen gik videre og så kom Klaus med en konkurrence til. Vi skulle finde flest krabber på 5 min. Det var ikke nemmt, men vi fandt da nogle krabber. 

Den næste konkurrence var at finde så mange snegle som muligt på 1 min. Denne konkurrence er børn glæde for, da de her kan finde rigtig mange snegle, der er snelge som sand ved havet. Nogle gange koger han sneglene med børnene, og så børnene selv har fanget dem gider de godt at spise dem. 

Sidste konkurrence var at finde fem forskellige havdyr på 5 min. Det var en sjov opgave. Vi fandt i det hele ca. 10 forskellige slags dyr. Nogle af dem fangede vi allerede på strandturen i Aabenraa med Ib. 

Ekskursion til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

Den 11.09.15 kørte vi til Esbjerg, Her skulle vi på Ekskursion til Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Vores tur gik ud på at MuseumsFormidleren gav os undervisning i hvad en museums formidlers opgaver er og hvad han/hun laver med børnegrupper. Vores Museums formidler hed Asbjørn Holm. Han fortalt os også hvilken opgave pædagogen eller læren skal indtage på besøget og hvilken rolle pædagogen og læreren hyppigt indtager. Godt er det, hvis pædagogen/læreren holder styr på sin børnegruppe, men holder sig ellers i baggrunden. Skidt er det hvis pædagogen/læreren kun holder sig i baggrunden, da han/hun tænker at museumsformidleren holder styr på pædagogens/lærerens børnegruppe.
Yderligere fortalte Asbjørn omkring sine erfaringer han har med formidlingen af dyr og omkring levende og døde dyr på museet og i havet. Døde dyr bruger de hyppigt til forskningen og nogle bliver udstoppet. Nogle af de døde dyr bruges til undervisningen på museet, andre kun til forskningen.

Asbjørn fortalte, at det virker bedst med korte teori perioder som underbrydes med nogle praksisopgaver, som at undersøge havdyr. Her lærer børnene noget om dyret, da de ser, rører og få fortalt om dyret.    

Asbjørn fortalte at i Friskeri- og Søfartsmuseet få de meget besøg af børnegrupper, både børnehave grupper og skolegrupper. Han aftaler med pædagogerne eller læreren hvad emnet for besøget er og så planlægger han en spænende dag. Asbjørn har før været lærer og derfor siger han, er det for ham vigtigt, at børnene også lærer noget på besøget.